Hindsgavl Slot – perfekt til fest

En fest er både en festlig dag – og et minde for livet. Hindsgavl Slot giver dig alt det, der skal til. Storslåede rammer, både ude og inde. Et opmærksomt og dygtigt personale; lige fra gartneren, som passer parken og køkkenhaven til kokke og det øvrige personale, som gør deres yderste for at fuldende din fest. Det gøres erfaring, imødekommenhed og smittende glæde.

 

Storslåede sale og hyggelige stuer

Vi har plads til det hele. Den forførende slotsweekend til en lille udvalgt skare, den festlige fødselsdag med familie og venner eller det storslåede og uforglemmelige bryllup. Vi pynter op og anretter efter alle kunstens regler og efter dine ønsker. Vil du og dine gæster overnatte, byder vi på både nyrenoverede og moderne værelser, romantiske værelser og herskabelige rum.

 

Eventyrlige omgivelser

Omgivelserne er enestående, og park, skov og strand giver festen en helt særlig dimension. En oplevelse, som kun en digter kan sætte ord på – men som alle kan føle og fornemme. Efter et ophold på Hindsgavl Slot i 1843 skrev H.C. Andersen henrevet i et brev til sin veninde Henriette Wulf:

 

”Tæt bag Middelfart og paa et Punkt i Haven der, har De den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark, De maa see den; dette Sted er saa smukt, som noget ved Melaren, det den meest minder om. Jeg bliver gruelig heftig har De ikke seet dette lille Partie!”

 

Glæd dig til en eventyrlig fest på Hindsgavl Slot. Stor eller lille!

Galleri
Hindsgavl Allé 7 · 5500 Middelfart
Telefon 64 41 88 00
CVR 27 51 18 56