Book dit ophold

Ankomst
15. nov
2019
Ændre dato
Afrejse
16. nov
2019
Ændre dato
kvadrat_hjem1.jpg
Adventsarrangement.jpg
1.søndag1.jpg
1.søndag2.jpg
Jul3.jpg
Møder4.jpg

1. søndag i advent 

Traditionen tro byder vi indenfor til 1. søndag i advent på Hindsgavl Slot, hvor der vil være masser af julehygge, julestemning og julelækkerier. I år afholdes 1. søndag i advent, søndag d. 1. december, og du kan godt glæde dig.

På denne dag omdannes Laden på Hindsgavl Slot til et juleunivers med julelækkerier og julepynt. Der serveres hjemmebagte æbleskiver, forskelligt lækkert julebagværk og gløgg. I Laden kan du hilse på slottets dygtige blomsterdekoratør, som til dagen har kreeret smukke advents- og juledekorationer, som du kan købe med hjem eller du kan hente inspiration til dine egne kreationer. Julemanden kommer også forbi og hilser på børnene, og han deler fyldte slikposer ud til børnene (over 1 år).

Midt på slottets gårdsplads troner det store juletræ, og indenfor i hovedbygningen er slottets stuer julepyntede og åbne for gæster i dagens anledning. Her kan du nyde synet af ranker af gran, smukke juledekorationer og stemningsfuld belysning. 

Udenfor er der mulighed for en tur i hestevogn, og som afslutning på dagen tændes lysene på det store juletræ.

Book weekendophold på slottet

Book nu