Book dit ophold

Ankomst
09. jul
2020
Ændre dato
Afrejse
10. jul
2020
Ændre dato
Slot_250 x 250.jpg
Receptionist Julie 2019
Møder1.jpg
Møder11.jpg (1)
allé.jpg
luftfoto.jpg

Slået op d. 24. juni 2020

Receptionistelev med Danmarks største servicegen til Hindsgavl Slot

Er det naturligt for dig at møde verden med et smil og altid yde dit bedste, så er du muligvis Hindsgavl Slots nye receptionistelev.

Vi står klar til at byde dig velkommen på en ansvarlig og kvalitetsbevidst arbejdsplads med et højt serviceniveau og ideelle rammer om din faglige og personlige udvikling.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020. Samtaler afholdes løbende.

Receptionist I Receptionen

Brænder du for at lære et fag, hvor nærværende service over for gæsterne er din vigtigste opgave? Så er en uddannelse som receptionist måske noget for dig.

Som receptionistelev på Hindsgavl Slot er du den første, gæsten møder, og du er hotellets ansigt udadtil. Derfor skal dit smil ramme helt ud over skranken.

Du kommer til at skulle klare alle de forskellige ønsker, som vores gæster måtte komme med – og altid med et smil og service i verdensklasse. Derudover er du ofte bindeleddet mellem hotellets forskellige afdelinger. 

 

Arbejdsopgaver

  • Ind- og udtjekning af hotellets gæster

  • Daglige rutiner samt kasseafstemning

  • Reservation af individuelle gæster – både corporate og leisure

  • Udarbejdelse af tilbud og bekræftelser

  • Telefonbetjening

  • Servicering af vores gæster

  • Opsalg/mersalg

  • Assistance til konferenceafdelingen

  • Egne ansvarsområder, som løbende skifter, så du kommer hele vejen rundt

 

Hvem er du?

  • Du er udadvendt og god til at opbygge relationer

  • Du er imødekommende og præsentabel og kan smile med øjnene

  • Du har en sjette sans for god service og handler hurtigt, når situationen kræver det

  • Du er fyldt med energi, og dit gode humør smitter af på vores gæster og alle dem, du arbejder sammen med

  • Du er en teamplayer med sans for detaljer

  • Du trives i en hverdag med mange bolde i luften

  • Du behersker som minimum dansk og engelsk i både skrift og tale

  • Du har flair for IT

  • Du er ambitiøs, seriøs og engageret i din uddannelse

  • Du har flair for salg og trives med at blive udfordret på området

 

Hos os får du

  • En spændende uddannelse, hvor to dage ikke er ens

  • En arbejdsplads, hvor ansvar, humor og ikke mindst professionalisme er vigtige faktorer, og hvor der vil blive stillet krav til din indsats

  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger, hvor du vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • En fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider – herunder aften- og weekendarbejde

Hindsgavl Slot er desuden en rummelig og mangfoldig arbejdsplads med ordentlige vilkår, hvor vi sammen bidrager til at gøre den forskel for hinanden og for vores gæster, som skaber magien.

>> Læs mere om ansvarlighed på slottet her

Indkogt til fem nøgleord er vores værdier følgende:

  • Vi

  • Bidrag

  • Tillid

  • Holdning

  • Værtskab

>> Her sætter vi lidt flere ord på vores værdier

 

Kort om uddannelsen

Uddannelsen tager tre år og giver dig grundlæggende viden om kundebetjening og service. Du vil blive undervist i fag som receptionistarbejde og teknik, salg og service, turistlære, gæstebetjening samt engelsk, samfundsfag og psykologi m.m.

Uddannelsen kan evt. give mulighed for senere at indtræde i HOTA-forløb, som giver dig flere kompetencer inden for hospitalitybranchen – herunder ledelse.

>> Du kan læse mere om HOTA-forløbet her

 

Din ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamchef i receptionen Jeanette Hansen. Du finder hendes kontaktoplysninger herunder. Pga. sommertravlhed og ferie kan du først træffe hende fra d. 27. juli 2020.

Send din ansøgning og dit CV med billede til jh@hindsgavl.dk med ”Receptionistelev” i emnefeltet. Læs her, hvordan vi opbevarer dine personoplysninger.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020. Vi afholder samtaler løbende.

Reception, Teamchef Jeanette Hansen

Book overnatning på Hindsgavl Slot

Book nu