Book dit ophold

Ankomst
09. jul
2020
Ændre dato
Afrejse
10. jul
2020
Ændre dato
Tjener 2 250X250
DHD.jpg
Vinhældes.jpg
Slot_250 x 250.jpg
Tjener 1 250X250
allé.jpg

Slået op d. 19. juni 2020

Hindsgavl Slot søger tjenerelev med drive og ambitioner

Til opstart hurtigst muligt søger vi en tjenerelev, som gerne vil læres op af et erfarent og fagligt stærkt tjenerteam på en ansvarlig og kvalitetsbevidst arbejdsplads.

Du kan evt. blive ansat i ’ny mesterlære’, så du begynder din uddannelse hos os frem for på skolebænken.

Har du ambitionerne, har vi rammerne, du kan blomstre i.

Tjenerelev Til Hindsgavl Slot

Som tjenerelev på Hindsgavl Slot bliver du en del af et passioneret og engageret tjenerteam, som i tæt samarbejde med slottets øvrige afdelinger skaber uforglemmelige oplevelser for vores gæster.

Ud af de ca. 80 fuldtidsansatte, vi er på slottet i dag, er 11 elever. Vi er derfor vant til at lære fra os og hjælpe vores elever til gode resultater og en fremtidig karriere. Flere af vores elever har desuden valgt branchen til, efter at de har prøvet kræfter med den her hos os.

Du kommer til at arbejde i historiske rammer og stifte bekendtskab med alle tjenerfagets mange facetter – lige fra servietfoldning og andre vigtige detaljer til mad og vinsammensætning samt de store linjer for planlægning og afvikling af events.

 

Lidt om dig

Som person og kollega er du smilende, udadvendt og ansvarsfuld, og du mener – ligesom vi – at det skal være sjovt at gå på arbejde. Også – eller måske især – når dagene er lange og travle. Derudover er det en stor fordel, hvis du også taler andre sprog end dansk, da vi har mange internationale gæster.

Du er nysgerrig og klar til at lære nyt hver eneste dag. For to dage er sjældent ens på Hindsgavl Slot: Den ene dag servicerer du gæster i vores hyggelige a la carte-restaurant, og den næste kan der være 700 gæster til stående frokost i Slotsladen. Og så er der alt det derimellem …

 

Lidt om os

Hindsgavl Slot er en rummelig og mangfoldig arbejdsplads med ordentlige vilkår, hvor vi sammen bidrager til at gøre den forskel for hinanden og for vores gæster, som skaber magien.

>> Læs mere om ansvarlighed på slottet her

 

Indkogt til fem nøgleord er vores værdier følgende:

  • Vi

  • Bidrag

  • Tillid

  • Holdning

  • Værtskab

>> Her sætter vi lidt flere ord på vores værdier

 

Send din ansøgning snarest muligt

Ansøgningsfristen er d. 31. juli 2020 – og samtaler vil blive afholdt løbende. Tøv derfor ikke med at sende os din ansøgning, hvis du vil være tjenerelev på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser. Skriv lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være tjener.

Ansøgningen sender du sammen med et vellignende foto af dig selv til restaurantchef Karin Larsen på kl@hindsgavl.dk. Læs, hvordan vi opbevarer dine personoplysninger, her.

Det er også Karin, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen. Se kontaktoplysninger herunder – ring venligst i tidsrummet mandag-fredag kl. 9-17.

Vi ser frem til at høre fra dig og måske byde dig velkommen på vores elevteam.

 

Restaurantchef Karin Larsen

Læs mere om Hindsgavl Slot

Læs mere