Book dit ophold

Ankomst
18. aug
2018
Ændre dato
Afrejse
19. aug
2018
Ændre dato
Forside_bryllup.jpg
Forside_Møde1.jpg
Forside_slot.jpg
Forside_vaerelse.jpg
Forside_møde2.jpg
Forside_stue.jpg

Persondatapolitik

Hindsgavl Slot
Hindsgavl Allé 7
5500 Middelfart
CVR-nr.: 27511856

På denne side kan du læse om, hvordan vi på Hindsgavl Slot tager vare på dine personoplysninger.

Vi ønsker til enhver tid at beskytte de oplysninger, du afgiver til os, når du på den ene eller anden måde interagerer med Hindsgavl Slot. Dette gør vi med udgangspunkt i de gældende regler på området.

 

Hvorfor indsamler vi oplysninger om dig?

 

Vi indsamler udelukkende oplysninger, som er nødvendige i forhold til håndteringen af ét eller flere af nedenfor beskrevne formål;

 

Forespørgsler og bookinger

Kontakt til dig før, under og efter dit besøg

Forbedring af gæsteoplevelser

Besøg på hjemmesiden

Analyse af din brugeradfærd og re-marketing

Forbedring og udvikling af hjemmesiden

Tilmelding til nyhedsbrev

Udsendelse af månedligt nyhedsbrev med tilbud, konkurrencer og nyheder

Ansøgning til stillinger

Registrering af de oplysninger, du giver os i forbindelse med en ansøgningsproces

 

Hvilke personoplysninger indsamler vi om dig?

 

Forespørgsler og bookinger

Når du booker et ophold, et arrangement eller en fest hos os, registrerer vi typisk oplysninger som navn, e-mail, telefonnummer og kreditkortnummer, uanset om du booker direkte hos os eller via nogle af vores samarbejdspartnere.

Disse oplysninger bruges som sikkerhed for bookingen, i forbindelse med indberetning til Danmarks statistik samt ikke mindst til at sørge for din sikkerhed under dit besøg.

I særlige tilfælde opbevarer vi ligeledes mere følsomme oplysninger som for eksempel informationer om vores gæsters allergier, handicaps og/eller specielle ønsker og behov. Dette gør vi naturligvis udelukkende i de tilfælde, hvor du som gæst frivilligt og efter eget valg videregiver sådanne oplysninger til os.

Alle oplysninger på vores gæster opbevares i vores bookingsystem SPECTRA. Ved booking på vores hjemmeside behandles også kreditkortnumre, som via krypterede data opbevares hos DIBS.

Efter endt besøg hos os, sender vi dig en evalueringsmail, da vi meget gerne vil have feedback på din oplevelse. Herudover hører du ikke fra os, med mindre du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.

Vi gemmer dine oplysninger så længe, det er nødvendigt i forhold til at yde den bedste service overfor dig, og så længe det er tilladt ifølge lovgivningen. Herefter slettes alle oplysninger.

 

Besøg på hjemmesiden

Når du færdes her på hjemmesiden, bliver du bedt om at give samtykke til vores brug af cookies. Vi bruger disse cookies til at måle trafikken på siden samt til at genere statistikker og analyser over vores brugeres adfærd.

Cookies er små filer, der gemmes i din webbrowser, og som gør det muligt at genkende din IP-adresse og samle viden om din adfærd på nettet. Der er altså ingen personlige oplysninger gemt i cookies.

Læs mere om brugen af cookies.

I forbindelse med salg af gavekort på hjemmesiden, benytter vi en samarbejdspartner, Lifepeaks og dennes applikation, som er implementeret på vores hjemmeside. Alle kreditkortoplysninger som afgives i forbindelse med køb af gavekort opbevares via krypterede data hos Quickpay.

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Når du tilmelder dig Hindsgavl Slots nyhedsbrev, giver du samtidigt samtykke til, at Hindsgavl Slot må sende dig slottets nyhedsbrev én gang om måneden. Du afgiver typisk dit navn og din e-mail adresse, som vi gemmer i nyhedsbrevssystemet, Mailchimp. Mailchimp opbevarer og behandler disse oplysninger på vegne af Hindsgavl Slot i overensstemmelse med den gældende persondatalovgivning.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen ved at henvende dig direkte til os eller ved at afmelde dig via linket nederst i de udsendte nyhedsbreve.

 

Ansøgning til stillinger

Hvad enten du søger uopfordret eller til en opslået stilling, kan du være sikker på, at vi håndterer de oplysninger, du giver os, på forsvarlig vis. Det er udelukkende de relevante afdelingsledere, som får videregivet dine oplysninger.

Med mindre andet er aftalt med dig, gemmer vi kun dine oplysninger i 6 mdr. efter modtagelse. Herefter slettes de, og du må søge på ny, hvis du ønsker at komme i betragtning til en stilling. 

 

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

I overensstemmelse med persondatalovgivningen har vi internt på Hindsgavl Slot vedtaget regler og procedurer for håndtering af persondata, så vi til hver en tid beskytter dine personoplysninger mod uautoriseret brug. Det betyder også, at vi har indgået databehandleraftaler med de af vores samarbejdspartnere, som håndterer persondata på vegne af Hindsgavl Slot.

Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved booking, køb eller i forbindelse med nyhedsbrevstilmelding m.v.

 

Hvordan får jeg adgang til mine oplysninger?

Du har til hver en tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har på dig. Ligeledes har du ret til at få korrigeret ukorrekte oplysninger eller få slettet de oplysninger, som vi ikke ifølge reglerne i Pas – og Udlændingebekendtgørelserne har pligt til at gemme. 

 

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores håndtering af persondata eller specielle ønsker i forhold de oplysninger, vi har på dig, er du meget velkommen til at tage fat i os.

 

Hindsgavl Slot
Hindsgavl Allé 7
5500 Middelfart

 

Regnskabsansvarlig, Hanne Jensen
Tlf. nr. 6340 6697 
Mail. Hj@hindsgavl.dk

 

Book ophold på Hindsgavl Slot

Book nu