Book dit ophold

Ankomst
20. maj
2019
Ændre dato
Afrejse
21. maj
2019
Ændre dato
250x250 til web12.jpg
Borddækning_250 x 250.jpg
250x250 til web10.jpg
250x250 til web9.jpg
Champagne på bakke_250 x 250.jpg
250x250 til web8.jpg

Lidt mere bryllup

På Hindsgavl Slot har vi stor erfaring i planlægning og afholdelse af store som små bryllupper. Et bryllup er ikke bare en fest - det er en fest for livet. Hindsgavl Slot byder på perfekte, romantiske rammer for jeres bryllup. Slottets placering med udsigt til Lillebælt udgør en fantastisk kulisse for jeres bryllup.

Lad os hjælpe

På Hindsgavl Slot gør vi alt for at imødekomme jeres ønsker og drømme for den store dag. Vi ved om nogen, hvordan man tilrettelægger et romantisk bryllup og kan ligeledes være behjælpelige med alt lige fra brude – og brystbuketten, brudepigebuketter, kirkepynt, udsmykning af bryllupskøretøj, velkomsthilsen til overnattende gæster, omdeling af værelsesgaver, æresport osv.

Ring 6441 8800 og hør mere om bryllup hos os

Selskabslokaler

Hindsgavl Slot rummer landets mest romantiske bryllupslokaler, uanset om I skal fejre det store, eksklusive bryllup eller kun invitere de nærmeste til et hyggeligt og intimt bryllup. Den eksklusive atmosfære har I, uanset om der skal dækkes op i de storslåede sale eller herskabelige stuer. Hovedbygningens prægtige stuer og saloner er som skabt til hyggelige middagsselskaber for min. 8 deltagere, men vi har også bryllupslokaler med plads op til 500 gæster, og i parken kan vi opstillet telte med plads op til 2.000 gæster.

Overnatning i slotsværelser

Med et bryllup på Hindsgavl Slot har I mulighed for at booke overnatning til jer selv såvel som til jeres gæster. Vi har 120 flotte værelser, hvoraf de 50 er indrettet i de nyrenoverede stalde, hvor elementer fra den oprindelige staldbygning er kombineret med moderne hotelløsninger og en nærmest poetisk klosterstemning, hvor enkelhed og æstetik er nøgleordene. De rå vægge i genbrugsmursten står i kontrast til det hvide loft og de smukke stofbeklædte sengegavle. De fritstående, runde brusenicher troner som skulpturer midt i rummet. Den ægte slotsstemning finder I i værelserne i hovedbygningen, hvor de fine himmelsenge, antikke rokokomøbler, lysekroner og guldspejle vidner om en tid, hvor adelige folk husede bygningerne. 

Book overnatning i forbindelse med brylluppet

Book nu